Operation: Dag 1

5 Gode til Glad Rengøring

Hader du rengøring? Er du dårlig til at få det gjort? Bliver du i dårlig humør af det? Eller har du en helt fjerde undskyldning? Så læs med her.

Det er såre simpelt: gør rengøringen til en fest! Her kommer fem råd til, hvordan du kan gøre det 🙂

 

1. AFSÆT ÉN TIME

Afsæt en time i løbet af ugen på en dag, hvor du ved, at du ikke er så presset som resten af ugen. Skriv det i kalenderen.

2. FIND MUSIK

Det vigtigste element er musikken, og der skal skrues godt op. Sørg for at lave en lækker playliste på fx Spotify, eller hvad du nu bruger som musiktjeneste. I dag brugte jeg P3 – det fungerede upåklageligt, og så skulle jeg ikke engang selv til at vælge musikken.

3. DET RIGTIGE TØJ

Tag noget dejlig behageligt tøj på, så du ikke skal til at bukke dig i ubehagelige og stramme jeans.

4. PLANLÆG TREAT

Inden du går i gang, skal du planlægge en lille treat til dig selv efter ”kampen”. Fx et nyt blad og en god kop te eller kaffe, eller måske et stykke chokoladekage?

Hjemmebagt chokoladekage blev min treat :-)

Hjemmebagt chokoladekage blev min treat 🙂

5. FIND REDSKABERNE

Find støvsugeren, bland lidt sæbevand og find rengøringskluden frem. Start fx i soveværelset og bevæg dig videre igennem de andre rum. Hvis du er effektiv, og holder intensiteten høj, så er det samtidig strålende forbrænding og god motion – Win Win.

Husk nu, at du ikke behøver at komme ud i alle hjørner og kanter hver gang. Hvem lægger alligevel mærke til det udover dig selv? Din mand/kæreste/bror/kammerat gør i hvert fald ikke, kan jeg love dig 😉

Sæt i gang!

…Færdig? SÅDAN! Giv dig selv et klap på skulderen for en kæmpe overskudshandling i dag. Pak alt grejet væk, og find så din treat frem. Jeg håber, at du nyder det, og kan have lidt kvalitetstid med dig selv.

//Sanne

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Operation: Dag 1