Omelet med Champignon og Tomat

Skoliose-Video: Motivation

Motivation er en sjov størrelse. Motivationen kan mangle i nogle perioder, eller være der for fuld hammer i andre perioder. Men når vi skærer ind til benet, så ved vi godt, at der ikke er andre, vi kan give skylden for ikke at få passet vores (ryg)træning. Dette indlæg indeholder en lille opsang og en tilhørende video omkring motivation.

Jeg tror, at vi alle sammen har nogle ”pligter”, der hænger os lidt ud af halsen. Opgaver som ikke er særlig sjove at lave. Dette er desværre også gældende for mange menneskers vedligeholdelse af deres krop. Vi kan alle sammen have en off-day, hvor energien bare ikke er der – og det er okay. Men det er ikke okay at forsømme sin krop konsekvent. Det er ikke okay at springe træningen over hver gang.

Der kan være mange grunde til, at man ikke lige føler sig i humør til træning. Men når det handler om en ryglidelse som skoliose (og mange andre lidelser), så skal træningen passes. Din krop skal være stærk, og du må ikke være grunden til at symptomerne på din lidelse forværres.

Jeg vil råde jer alle sammen til at finde de gamle træningsprogrammer frem fra gemmerne. Begynd allerede i dag med de forskellige øvelser. Se videoen nedenfor, og få et godt råd til, hvordan øvelserne bliver en hverdagsrutine igen. Hvis du ikke ved, hvordan du skal træne din ryg eller resten af din krop, så sørg for at kontakte en dygtig fysioterapeut eller instruktør, som kan hjælpe dig i gang. Det er den vigtigste investering, du kan lave i dig selv. En investering der vil komme tifoldigt igen i de fleste tilfælde.

Jeg sænker nu den løftede pegefinger og indrømmer, at der selvfølgelig kan være tilfælde, hvor kroppen skal holdes i ro, og hvor kroppen udelukkende har behov for hvile. Men i de fleste tilfælde er motion og træning en vigtig byggesten til et sundt, sjovt, stærkt og langt liv 🙂 Til sidst et kæmpe klap på skulderen til alle jer, der flittigt passer jeres ryg og jeres krop. Det kræver både tid og kræfter – I er SÅ seje!

Se min lille motivationsvideo her: 

Tak fordi du læste med. Jeg håber, at I alle ved, at min lille opsang udelukkende er ment som en kærlig reminder på, hvor vigtige I og jeres helbred er.

//Solskin fra Sanne

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Omelet med Champignon og Tomat