Rejseberetning Vol. 2 – Bolivia

Her kommer 2. del af min rejseberetning fra eventyret til Sydamerika denne sommer 🙂

Efter en lang bustur fra Arequipa i Peru til La Paz i Bolivia, hvor de sidste 5 timer af turen var i en bus med utætte vinduer og frostgrader udenfor, var vi godt trætte, da vi ramte storbyen La Paz. Da vi kom ind på busterminalen, kom en pige løbende med hånden for munden og kastede op få sekunder senere. Højst sandsynlig pga. højdesyge. Vi kiggede taknemmeligt på hinanden, da vi begge to følte os i nogenlunde god tilstand. Vi bevægede os ud mod pladsen foran terminalen. Her mødtes vi af høj musik, der buldrede ud af dårlige højtalere, og der var mennesker über alles. Vi prøvede at finde en taxachauffør, der ville køre os hen til det hostel, som vi havde fundet i Lonely Planet. Men uden held. Vi gik derhen i stedet. Med tunge tasker, trætte kroppe og alt for mange fulde mennesker, blev dét i sig selv en udfordring. Da vi endelig kom frem, fik vi at vide, at alt var fuldt booket. DAMN IT! Vi havde ikke lige tænkt, at det var nødvendigt at booke på forhånd. For at gøre en meget lang aften kort, endte vi med at gå rundt til mange forskellige hoteller/hostels for at få at vide, at alt var fully booked pga. en stor “Public Fiesta”. Folk kunne da godt lige have fortalt os, at 15. juli er en af de største festdage i La Paz. Vi fik derfor en taxachauffør til at køre os ud i en anden bydel. Efter at have gået et par runder uden held, og den sidste tålmodighed langsomt smuldrede væk, fandt vi endelig et lille sted, som ikke rigtig havde ændret stil siden 80’erne. Det var fantastisk endelig at få noget søvn efter en lang rejse og en udfordrende aften 🙂

Men La Paz var ikke færdig med at udfordre os. Næste morgen rykkede vi over på et virkelig hyggeligt hostel (Onkel Inn), og fik os en god base. Endelig følte vi os klar til at opleve La Paz. Vi gik op i et meget turistet område omkring nogle markedsgader. På vejen dertil mødte vi et utal af døddrukne mennesker, som lå halvt bevidstløse i gaderne. Stanken kunne ca. sammenlignes med pisrenden i Jomfru Ane Gade. Det var ikke et kønt syn. Bagsiden af gårsdagens festivitas. Da vi nærmede os markedsgaderne, mærkede jeg pludselig en hånd på min numse. Jeg vendte mig om, og kiggede ind i nogle meget røde øjne på en ung gut. Han havde beskidt tøj og ingen sko. Han gik ubehagelig tæt på mig og rørte ved mig igen. På halvt spansk-halvt engelsk får jeg sagt, at han skal gå væk. Men uden reaktion. Da han rørte ved mig tredje gang, blev det ret ubehageligt, og for første gang på hele turen, følte jeg mig utryg. Men heldigvis opgav han, og gik videre i en anden retning. Da oplevelsen forsvandt ud af kroppen, forvandlede La Paz sig dog til en hel utrolig flot og spændende by. Byen blev rengjort, og både stanken og de døddrukne mennesker forsvandt op af dagen. Vi havde ikke andre dårlige oplevelser end denne, alt andet klappede, lige som det skulle.

 

Efter et par dage med markeder, shopping, rigtig god mad og en masse sightseeing rejste vi fra La Paz og videre til Uyuni, hvor vi skulle på en 3-dages tur ud i en saltørken – Salar de Uyuni. Jeg ved ikke, hvordan man nogensinde kan retfærdiggøre den tur med ord og billeder. Det skal opleves. Men jeg vil prøve at vise et lille udsnit alligevel. Den første dag blev brugt på jordens største saltflage, som er på størrelse med Belgien! Vi fik taget sjove billeder, besøgte Fish Island, som ikke har noget med fisk at gøre, men som er bosted for tusindevis af store kaktusser. Vi havde blå himmel, og helbredet var helt i top trods højderne.

Efter en magisk dag og efter at have set solen gå ned, kørte vi til et såkaldt salthotel, hvor vi skulle overnatte. Det var bidende koldt. Vi pakkede os godt ind i jakker, tørklæder og store uldtrøjer (så var det jo alligevel godt, at vi købte så mange af dem!). Vi fik serveret varm te, chokoladekiks og dejlig aftensmad.

Næste dag kørte vi til et nyt eventyrligt landskab i et vulkanområde. Vi så farverige laguner, masser af flamingoer, lamaer, smukke snedækkede vulkaner, vulkankrater og vild natur. Endnu en helt vidunderlig dag med store oplevelser. Dagen sluttede med badning i hot springs. Kun 100 m fra vores overnatningssted, sad vi i 38 graders varmt vand i -30 grader kold luft med hele mælkevejen over os. Vi så stjerneskud og millioner af stjerner. En oplevelser der aldrig bliver glemt ♥

Tredje dag på turen gik mest med at køre tilbage til Uyuni og om natten videre til La Paz.

Vi nåede lige at have endnu en dag i La Paz inden turen gik vi videre til Lake Titicaca og Isla del Sol. Desværre blev jeg ramt af en halsbetændelse, så de dage gik med en del hosten og tempoet var ikke i det højeste gear.

Lake Titicaca er verdens højest beliggende sø. Byen hvorfra man besøger Lake Titicaca på Bolivia-siden, hedder Copacabana. Her var der en lækker afslappet stemning og fyldt med turister. Også nogen af dem, der måske liiige har rejst rundt et par år for meget 😉

Fra Copacabana tog vi en båd ud til Isla del Sol. Da vi ramte øen, kunne vi næsten ikke undgå at blive revet med af den lækre stemning, som øen emmer af. Der var så stille, primitivt, uspoleret og smukt. Vi fandt os et hyggeligt guesthouse (17 kr pr. mand) med udsigt over søen og bjergene. Vi gik ture på øen, så smukke steder, spiste overraskende god (og meget billig) mad. Det må være det bedste sted på jorden til at overkomme en halsbetændelse. Men trods gode betingelser tog jeg halsbetændelsen med mig videre.

Da vi kom tilbage til fastlandet, rejste vi tilbage til Peru og fortsatte eventyret. Læs med i næste (og sidste) del af rejseberetningen, og hør om vores Salkantay Trek inden Machu Picchu.

Tak for din tid og interesse, du er dejlig ♥

//Sanne