Rejseberetning Vol. 3 – Peru

Så blev det tid til sidste del af min rejseberetning ♥ Læs om vores trekkingtur før Machu Picchu, og om vores sidste dag inden afrejse, hvor det helt store keyword må være MAD.

Vi ankom til Cusco i Peru efter (endnu) en lang bustur. Det meste af busturen fik for mig med at læse e-bøger på min ipad og spise Pringles/Snickers sammen med Julie 😉 Vi fik lov at komme ind på vores hostel tidligt om morgenen, så vi kunne tage et bad og gøre os klar til endnu en spændende by. Vi blev hurtigt enige om, at Cusco er vores favoritby på rejsen. Den er smuk, ren, hyggelig, fyldt med gode shopping- og spisesteder og så ligger den i ca. 3.400 m højde, hvilket i sig selv er sejt. Vores dage i Cusco blev brugt på sightseeing, shopping, massage (billigere end i Asien!) og mad 🙂

Efter et par dage i byen blev det tid til at starte vores 5-dages Salkantay Trek. Vi blev hentet tidligt morgen efter en dag, hvor vi begge havde været ret syge. Men humøret var højt og helbreddet bedre. Allerede første dag blev vi overvældet af den magiske natur. Det var ubeskrivelig smukt. Dramatiske bjerge. Frodige skovområder. Vilde heste. Et eventyr uden lige.

Vi var 19 mennesker i vores gruppe med rødder i Brasilien, Frankrig, Schweiz, England og Spanien. Der var både søde, seje, særlige og specielle mennesker i den gruppe. No more comments! Vi gik ca. 6 timer den første dag. Naturen blev smukkere for hvert skridt vi tog. Efter en rigtig lækker frokost gik vi op til den smukkeste blå sø for at akklimatisere (jeg troede, at det ord skulle staves med f). AV en tur. Men det var det hele værd ♥

Efter et hårdt hike til/fra søen fik vi serveret varm te og popcorn 🙂 Det blev hurtigt mørkt (og koldt!), så vi blev siddende i fællesteltet og hyggede indtil aftensmaden var klar. Vi sov i iglotelte i mange minusgrader, så vi var godt pakket ind i tøj, overtøj og soveposer.

2. dag startede allerede kl. 5, hvor vi blev vækket i vores telte med coca-te. Efter morgenmaden gik vi afsted mod en lang og udfordrende dag. Guiderne havde advaret os om, at denne dag ville blive krævende. Derfor anbefalede de, at dem som var ramt af højdesyge tog den første del af turen på hesteryg. Vi gik op ad i ca. 3 timer før vi kom til Salkantay Mountain Pass. Det var virkelig en krævende tur, hvor vi ofte måtte holde pause for at få styr på åndedrættet og syren i benene. Men da vi kom frem til “toppen”, blev vi ramt af et landskab og en stemning, som absolut retfærdiggjorde den hårde tur op.

Resten af turen fortsatte ned i stedet for op. Man skulle tro, at det var nemmere. Men for knæ, hofter og andre led er det virkelig en udfordring at gå så mange km ned på et ret ujævnt underlag. Da vi endelig kom frem til vores camp efter 26 km, var hele kroppen øm og brugt. Men der var dog stadig energi til at beundre det vilde skift i landskabet. Vi gik fra the highlands til the lowlands. Derfor ændrede bjerglandskabet sig til et mere regnskovs-agtigt-landskab den sidste del af turen.

De næste par dage stod på svævebaner 200 m over en kløft, hot springs, smuk vandretur langs togskinner og mere smuk natur.

Endelig ankom vi til højdepunktet på hele vores rejse. Klimaks. Machu Picchu. Eller det vil sige, at vi ankom til Aqua Calientes, som er en lille (turistet) landsby og sidste stop inden den store attraktion. Her kan folk komme til med tog. Så det var tydeligt at se, hvem der havde svedt og vandret i 4 dage, og hvem der lige var ankommet med et førsteklassestog.

Den 5. dag startede med et tideligt hike (1400 trappetrin) op til Machu Picchu – det gav sved på panden. Vi startede derefter dagen med en rundvisning ved de forskellige ruiner. Det var overvældende endelig at være der. Det var smukt, stort, mystisk og magisk. Men når alle de flotte ord er sagt, så blev vi enige om, at det jo “bare” ligner de mange billeder, som man allerede havde set i forvejen. Dette skyldtes måske også vores ikke-eksisterende energiniveau. Vi var mildest talt virkelig opbrugte. Men det var da bestemt en kæmpe oplevelse at se det, og alle myterne omkring Machu Picchu gør det kun endnu mere interessant 🙂

Efter en meget eventyrlig trekkingtur med rigtig store oplevelser var det nu tid til at rejse tilbage mod Cusco og videre mod Lima inden den store afrejsedag.

I Lima brugte vi dagen på god mad, lidt shopping og en gastronomisk perle til aften. Lima er kendt for sit køkken og mange fine high-end restauranter. Det besluttede vi os for at prøve. Vi bookede bord på verdens 44. bedste restaurant (Maidon). Vi bestilte en 15 retters tasting menu. Det var en vild oplevelse, hvor både servering, anretning og smagsløg blev imponeret. Men 15 retter var lige i overkanten. Da vi kom halvvejs, kunne jeg stort set ikke få mere ned. Men det var en sjov måde at slutte vores helt utrolige rejse på 🙂

Tusind tak fordi du læste med ♥ Nu er det tid til at få bloggen rettet ind mod skoliose igen 🙂 Nåede du ikke at læse første og andel af rejseberetningen, kan du finde dem her og her.

//Sanne