Video: Lær at løsne op i skuldre/nakke

Frygten

Når jeg frygter noget, fylder det mindre i mit hoved, hvis jeg siger det højt. Det er princippet bag dette indlæg. Frygten handler om en ny operation.

Alle der har været igennem en større operation kan nok nikke genkendende til det faktum, at man på ingen måde kan overskue en ny operation, hvis det skulle blive aktuelt. Sådan har jeg haft det siden min skolioseoperation sidste sommer.

Der er desværre flere beretninger om uheldige skolioseblomster, der enten har knækket en stang, løsnet en skrue eller noget helt tredje, der har nødvendiggjort en ny operation. Men hvis lægerne vælger at lave et så stort indgreb for anden gang, må man virkelig regne med, at de vurderer det som yderst nødvendigt. Derudover kan det også skyldes nye smerter, som naturligvis også er en god grund til en ny operation.

Når alt det så er sagt, står jeg rent faktisk et helt andet sted i dag. Det jeg kommer til at skrive nu, er der helt sikkert flere, der vil ryste på hovedet af, og måske endda blive lidt provokeret af. Jeg gør det alligevel. Den dag i dag frygter jeg ikke en ny operation. Hvis der sker noget uventet, som nødvendiggører en ny operation, er jeg klar. Den her proces har lært mig så meget,  og kroppens proces har fascineret mig helt vildt. Selvfølgelig ville det være helt uoverskueligt at få den besked, men det ville kunne vendes til noget konstruktivt. Det er jeg sikker på.

Verden er stor. Nærmest uendelig. Der er plads til os alle samme og vores udfordringer.

Verden er stor. Nærmest uendelig. Der er plads til os alle sammen og vores udfordringer.

Måske har nogen af jer andre også tænkt tanken, og ikke mindst mærket frygten i maven. Lige meget hvad så er vi indrettet til at kunne klare de udfordringer, vi møder. Vi er alle sammen fightere. Og vi er om nogen klar til at kæmpe med den fortid vi allerede har været igennem.

Gi’ den op for jer. Også dig. Jeg har så meget respekt for dig og din historie. Uanset hvad den lyder på. Hyld dig selv. Vær god ved dig selv. Det har du fortjent, smukke ♥

//Solskin fra Sanne

Har du brug for at komme i godt humør, så tag et kig på happy-listen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Video: Lær at løsne op i skuldre/nakke