Følelsesløshed

Jeg har læst en del opslag på facebook omkring følelsesløshed efter en operation det sidste stykke tid. Jeg vil derfor beskrive min egen erfaring på området og give gode råd videre. 

Efter en operation er det helt normalt, at man mister følelsen på huden – især omkring arret. Taget omfanget af en skolioseoperation i betragtning, er det også ganske naturligt, at det ofte er større områder, hvor følelsen er nedsat. Andreas Printzlau fra Netdoktor skriver:

“Specielt ved de store operationer vil flere følenerver til huden blive skåret over. Det betyder, at et hudområde umiddelbart op til et ar kan blive følelsesløst. Dette kan være meget generende, specielt umiddelbart efter operationen. Med tiden aftager generne, og du vænner dig til det følelsesløse område, så det ikke virker generende i hverdagen.”

Andreas bekræfter, at det for mange kan være en ubehagelig følelse, men at man lærer at leve med det over tid. I nogle tilfælde kommer følelsen, eller noget af den, langsomt tilbage. Andre må acceptere, at det er et permanent fænomen for dem.

For mit eget vedkommende blev jeg ret tidligt i forløbet gjort opmærksom på, at følelsesløshed kunne forekomme efter operationen. Min daværende læge anbefalede derfor, at jeg hurtigt efter operationen fik min kæreste og veninder til at berøre ryggen lige så stille, så jeg kunne vænne mig til det. Den besked tog jeg ret alvorlig.

Allerede under indlæggelsen sagde jeg til mig selv, at “det ikke er noget farligt, når ryggen berøres, og at det endda er en spændende udvikling, jeg kan følge”. Det mener jeg stadigvæk. For det første har jeg altid elsket at blive nusset på ryggen, så det var jo pludselig en rigtig god undskyldning for lidt ekstra nusseri 🙂 For det andet har det ikke været nogen ubehagelig følelse for mig. Det er nærmere en lidt flad fornemmelse. Hvis du ikke selv er opereret, kan du forestille dig din ryg med en tyk pude på. Hvis der så er én, der berører puden, kan du godt fornemme det i ryggen – selve bevægelsen. Men du kan ikke mærke det på din hud – som i slet ikke. Det er sådan det føles for mig. Kom endelig med din version, hvis den er anderledes.

Jeg vil derfor anbefale dig følgende:

• Bliv nusset og krammet alt det du kan fra dag 1
• Prøv selv at smøre creme eller lign. på din ryg, så du også vender dig til din egen berøring
• Sæt ord på dit ubehag, så er det ikke så “farligt”
• Acceptér din nye ryg og dit ar

 

Især det sidste punkt kan for mange være en stor mundfuld. Der er så stor forskel fra ar til ar og ryg til ryg. Nogen bliver rettet fuldstændig op, andre gør ikke. Nogen får et lille ar, andre får et stort osv. Uanset hvad kan du ikke lave om på dit ar, og det skal du heller ikke. Det er en ny, smuk del af dig. Det er en del af din historie. Og det er så imponerende og sejt, hvad det ar bevidner. Du har været igennem meget mere end de fleste – sørg for at vend det til din styrke fremfor din svaghed.

Kæmpe skulderklap til alle jer der kæmper med ryggen hver dag. Det kan være svært for andre at forstå. Det er derfor altid en god idé at få dig et netværk med mennesker, der forstår dig og måske selv har stået i samme situation.

//Solskin fra Sanne