Kender du de lister med en masse skønne ting, der kan gøre én glad? Her vil jeg prøve at komme med mit bud på en sådan liste. Den vil løbende blive opdateret. På en dag, hvor det hele føles lidt gråt, så tag da lige et kig på listen og få inspiration til at få humøret tilbage.

Sannes Happy-Liste:

  • En god gåtur i skoven eller ved vandet
  • En god kop te
  • Chokolade!
  • Din livret
  • Træning – det hjælper altid på humøret bagefter
  • Et dejligt varmt bad
  • Selvforkælelse af den ene eller anden art
  • Se gamle billeder (eller nye billeder for den sags skyld)
  • Lav scrapbog fra gode minder
  • Massage (kan du ikke lokke nogen til det, så book en massagetid til dig selv hos en professionel)
  • Yoga
  • Glad musik (jeg bliver altid glad af Bob Marley)
  • Skype- eller telefonopkald til en du holder af
  • Se en god film (man kan jo altid få inspiration fra imdb)
  • Nærvær med de mennesker du holder af
  • Læs en god bog
  • Prøv noget nyt (meld dig til salsa, klatring, yoga, dart, guitar, sprogundervisning, madlavningskursus…. whatever – noget nyt)
  • Prøv at udfordre dig selv
  • Planlæg en rejse (måske bare i drømmene, måske i virkeligheden?)
  • Kys, kram og alt det andet 😉
  • Mal i malebog (det bliver man altså ikke for gammel til i min verden)
  • Skriv dine drømme ned på et paper. Udvælg den bedste. Lav en konkret plan for, hvordan du får den drøm til at gå i opfyldelse. Start i dag!
  • Bag en kage, der passer til årstiden
  • Tag flotte billeder
  • Planlæg en hyggedag for dig selv min. 1 gang/måned. Lav lækker mad, se gode film, læs en bog, se dejlige mennesker eller nyd lidt alenetid
  • Vær kreativ på din måde
  • Smil til dem du møder, de skal nok give noget igen
Spring ud i noget nyt :-)

Spring ud i noget nyt 🙂

Måske har du noget at tilføje til listen, så kom endelig med det 🙂

//Sanne