Lige ved og næsten…..

Sikke en weekend der er gået. Hygge med familien, barnedåb med dejlige mennesker, spændende bestyrelsesmøde med Dansk Skoliose Forening og en ny fysisk udfordring, der ikke helt gik som forventet. Læs med her ♥

Limfjordskrydseren 2015

Min seje veninde Kathrine havde tilmeldt sig årets limfjordskrydser blot 4 måneder efter at have født sin søn Mathias. Det skulle hun ikke stå alene med. For mig lød det også som en fed udfordring at svømme over Limfjorden (600 m) ca. et år efter min operation for skoliose. Jeg meldte mig derfor også til 🙂 Vi var fire, der skulle svømme sammen: Kathrine, Kathrines bror Jakob, Kathrines far John og mig selv. Sikke et team. Humøret var højt, solen skinnede og vi havde et helt heppe-crew af dejlige mennesker. Det gav adrenalin i kroppen på den fede måde.

Der blev meldt perfekte vejr- og vandforhold hele formiddagen. Men 10 minutter inden vores start blev der informeret om tiltagende strøm, hvorfor de anbefalede, at alle svømmede mod venstre – mod strømmen. Det gav kun endnu flere sommerfugle i maven.

Kathrine og jeg var hoppet i våddragter, der var et par numre for store, hvor imod de to herrer var godt spændt op i deres dragter 🙂

Da arrangørerne kaldte vores heat til start, hoppede vi i vandet sammen med de andre svømmere. Da starten gik, blev kanalen fyldt med ivrige svømmere, der ilede afsted med fine crawl-tag. Det var så ikke os. Vi svømmede sikkert afsted med brystsvømning 😀 Allerede i kanalen synes jeg, at kroppen kunne mærke, at fjorden er MEGET forskellig fra de vante baner i Haraldslunds svømmehal. Da vi kom ud af kanalen, kunne man hurtigt mærke, at strømmen var stærk. Vi holdt øje med Limfjordsbroen for at se, at vi rent faktisk rykkede os og ikke bare stod stille. Den først halvdel over fjorden gik rigtig fint, vi blev (næsten) i venstre side. Men… sådan fortsatte det ikke. Ca. 3/4 over fjorden befandt tre af os pludselig ret tæt på broen, hvilket var langt væk fra de bøjer vi skulle holde os indenfor. Nu kunne man virkelig mærke strømmens kraft. Jeg følte mig som et lille hamster, der løb rundt i et hamsterhjul uden at komme frem overhovedet. Kroppen blev mere og mere træt. Jeg havde fat i Johns skuldre et par gange, men vi blev ved med at glide længere og længere den forkerte vej. Efter at have forsøgt en sidste gang med at komme frem ad, sagde jeg pænt ja tak til de søde mennesker i den gule gummibåd, der sejlede hen til os. Bittert, ja! Men nødvendigt. Jeg var ikke kommet ind uden hjælp på det tidspunkt.

Båden satte mig af ved den sidste bøje, hvor jeg svømmede det sidste stykke ind. Det var så ærgerligt at komme op uden at have svømmet hele vejen. Men sådan er spillet. Det er betingelserne ved at svømme i åbent vand. De andre holdmedlemmer kom også sikkert i land 🙂 Det var så godt kæmpet af alle. Men f… hvor er det ærgerligt, strømmen lige skulle tage til, da vi skulle starte.

Men hey, nu er der noget at forbedre næste år. Jeg glæder mig allerede. Det var en vildt fed udfordring at deltage.

Jeg har dog tre huskeråd til mig selv inden Limfjordskrydseren 2016:

1. Tag en tur eller to i fjorden inden og mærk vandet/strømmen

2. Køb/lån en våddragt, der passer perfekt

3. Øv crawl 🙂

Men i mine øjne er det en sejr at have prøvet, og især at mærke hvor godt ryggen tog imod det. Jeg takker det søde heppe-crew og det bedste Lemming-hold.

Har du husket at udfordre dig selv på det sidste? Sæt dig nogle mål, og kæmp for dem. Det er hele kampen værd.

Tak fordi du læste med ♥ Hav en rigtig dejlig uge.

//Sanne

Har du ikke læst de forskellige gæsteindlæg, kan du se en oversigt over dem her.