Følelsesløshed

Når det gør ondt…

Livet går sjældent, som vi forventer. Og én ting er sikkert: vi kan ikke forudsige, hvad der kommer til at ske af godt og ondt.  Men når livet giver os modstand, skal vi rejse os op og kæmpe videre.

Smukke Danmark

Smukke Danmark

Hvad vil jeg sige med så store ord i indledningen? Jo, jeg vil sige, at vi selv er ansvarlige for at få gode ting til at ske. Ansvarlige for at vores liv tager den drejning, som vi gerne vil have det til. Det er ikke kun et vigtigt mindset, når man står og skal håndtere en ryg med skoliose – det er et vigtigt mindset for alle mennesker.

Desværre mistede jeg min søde mormor denne weekend. Det gør ondt. Og det slår én omkuld at få sådan en besked. Uanset hvad, kan man ikke forberede sig på den slags. Og det skal man heller ikke. Hvad ville livet så være? Men selvom det gør ondt, selvom man kommer i tanke om en masse ting, som får tårerne til at trille ned ad kinderne , så kan man vende det til noget smukt og godt. For min mormor var sej, og hun var en fighter. Hun nåede at gøre det sidste kapitel af sit liv til noget helt særligt. Hun sprang ud af tryghedens vante rammer og endte med at starte et helt nyt eventyr med nye bekendtskaber. Det synes jeg er sejt. Men når kroppen til sidst siger fra, er der ikke mere at gøre.

I forhold til skoliose og andre ryglidelser vil jeg gerne fremhæve min mormors mest anvendte udtryk: ♥”jamen, så er det jo ingen sag” ♥ Og hun har så ret. Men den rigtige indstilling kan selv den største udfordring vendes til at være “ingen sag”. I hvert fald når vi hjælper hinanden og bruger de mennesker omkring os.

Hvis du selv har skoliose og søger mennesker, der forstår din situation og kan støtte dig, så vil jeg gerne opfordre sig til at møde op til nogle af de rygcaféer, der i disse weekender afholdes af Dansk Skoliose Forening. Det er gratis at deltage, og I kan se en oversigt her. Til sådan et arrangement er der rigtig god mulighed for at møde andre ligesindede, som står med præcis samme udfordringer som dig selv. Bare det at sætte ord på ens historie kan ofte være utrolig brugbart.

Der er gået lidt tid siden forrige indlæg, og der har bl.a. været en skøn vinterferie for nogen. Jeg brugte et par dage i sommerhus i Løkken med min familie. Vejret var fantastisk, og naturen i det område er noget helt særligt. Efter sådan et par dage med en masse gå- og løbeture i klitterne er man ladet fuldstændig op. Det vil jeg minde mig selv om de næste dage, når det gør ekstra ondt.

Vind i håret og smil på læben i Løkken

Vind i håret og smil på læben i Løkken

Jeg håber, at dette indlæg rammer rigtigt. At I forstår, hvorfor jeg vælger at dele noget meget privat med jer. Mit største ønske med denne blog er at dele mine erfaringer og inspirere andre til et mere positivt og smertefrit liv. Jeg håber, at det virker ♥

Lad og hylde livet og sætte pris på hver dag (og hverdagen! – den fylder trods alt mest). Sæt pris på de mennesker, I har i jeres liv, og brug tid med dem.

//Sanne

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Følelsesløshed