Gæsteindlæg: Det første år efter operationen

I efteråret havde jeg fornøjelsen af at deltage på den årlige Ung Weekend arrangeret af Dansk Skoliose Forening. En masse unge, skønne piger deltog. De delte erfaringer, skabte relationer og vi havde alle en sjov weekend. En af pigerne har sagt ja til at skrive dette gæsteindlæg. Jeg giver derfor ordet videre til seje Trine, som har en helt fantastisk indstilling til sit skoliose-forløb  ♥ Tag rigtig godt imod hende. 

Kort om mig og min Skoliose:

Mit navn er Trine og jeg er 15 år. Som 6 årig fik jeg konstateret Skoliose hos en skolelæge. Som 8 årig fik jeg mit første korset på. I november 2012, da jeg kun var 12 år blev jeg skrevet op til en operation. Efter 2 år i uvisheden om hvornår jeg skulle opereres, kom brevet endelig i 2014, efter vi havde ringet til Riget, og havde spurgt hvornår jeg skulle opereres. Operationen blev desværre aflyst, mens jeg lå på operationsgangen. Jeg følte, at jeg løb ind i en mur og lyset gik ud. Den blev aflyst, fordi jeg havde for lave blodpladetal.

Mit år efter operationen:

I marts 2015 skulle jeg opereres, der gik operationen rigtig godt. Da jeg vågnede oppe på overvågning, blev jeg rigtig glad, og jeg var helt vildt lettet. Det var en fantastik følelse. I den uge jeg lå derinde, blev det for hver dag, bare bedre og bedre. I løbet af den uge trænede jeg langsomt op. Det var en underlig følelse jeg havde i kroppen, når jeg sad, stod og gik. Først op at sidde, stå og gå få skridt de første dage. For hver dag der gik jo længere sad, stod og gik jeg. Da jeg skulle hjem, blev jeg kørt hjem i en ambulance, hvor jeg lå ned. Det var virkelig dejligt at komme hjem.

Da jeg kom ind i mit hus igen følte jeg, at jeg var blevet mega høj. Jeg var blevet 5 cm. højere efter operationen. Allerede sidst i marts måned var jeg med til at se mine 2 søskende lave gymnastik opvisning, det var mærkelig at sidde der på tilskuer pladserne i stedet for at være med som jeg plejer. Jeg fik helt lyst til at hoppe op ad stolen, for at være med.

Så gik dagene stille og roligt frem ad. Jeg var hjemme i ca. 14 dage fra skolen. I de ca. 14 dage gik jeg nogle små ture og begyndte at sidde ned i længere tid ellers lå jeg mest ned. Jeg havde en seng med op i skolen, sådan at jeg kunne ligge mig ned, når jeg havde brug for det. Det var dejligt med sengen, i det jeg så kunne lægge mig ned, når det blev for hårdt at sidde ned. Det var nemlig lidt hårdt at starte op igen, men rigtig dejligt at se alle klassekammeraterne igen og begynde på en ”normal” hverdag. Jeg startede op med få lektioner, og derefter trappede op med lektioner.

Efter de tre måneder var jeg til tre måneder kontrol, som var sidst i juni. Jeg fik taget to røntgenbilleder. Det gik rigtig godt. Jeg begyndte at løbe og cykle. Det var dejligt at cykle og løbe igen. Det var en fantastik følelse. Man kunne mærke at det bare gik fremad. Når vi havde idræt i skolen, måtte jeg ikke være med til alt. Det var dejligt, når man ikke er så glad for boldsport. Man lærte hurtigt at vide, hvad man kunne og hvad man ikke kunne. I sommerferien var vi både på Den Blå Plant, Den lille havfrue og Møns Klint. Kører turene var lidt hårde. På Møns Klint var jeg virkelig stolt af, at jeg kunne gå en lang tid i skoven og ned ad alle de trapper og gå en lang tur nede på stranden, hvor man bagefter skal gå op af alle trappetrinene igen.

Det var dejligt at holde sommerferien uden at tænke på, hvornår man skulle opereres, men bare tænke ”Hallo” jeg er opereret og kan næsten de samme ting som før. Det var bare en lettelse ikke at gå i en uvisheden. Jeg havde gået til springgymnastik i 8 år. Det var svært at finde ud af hvad man så skulle gå til, nu hvor man ikke måtte gå til springgymnastik i et år heller ikke til nogle holdsport. Jeg syntes at det var virkelig ærgerligt, at jeg ikke måtte gå til springgymnastik i et år.

Efter 7 måneder begyndte jeg til rytmisk gymnastik. Jeg havde gået på et Juniorhold i nogle år, der startede jeg på rytme delen. Der vi begyndte på vores serier til opvisningen, var der noget jeg ikke kunne, som f.eks. øvelsen at gå op et lys, men så skulle jeg bare lave noget andet i stedet. Jeg begyndte også at være hjælpeinstruktør igen, det var virkelig dejligt at begynde igen. Jeg gjorde de ting jeg kunne og måtte. Der startede jeg stille og roligt op. Nu står jeg til at skal lave opvisninger, det er bare helt vildt dejligt. Jeg har glædet mig til, det siden vi startede. Det var fantastik at komme i gang med gymnastikken igen. Det har været vigtig, for mig at jeg kunne begynde igen med en sportsgren og at være hjælpeinstruktør, selvom jeg var opereret. Så det er bare en virkelig fed føles jeg havde, da jeg begyndte igen og at det kunne godt lykkes.

Jeg lærte hurtig at kompenserer med de forskellige ting i løbet af året, som f.eks. når jeg skulle vise mit hold en øvelse på en luft madras, hvor de f.eks. skulle hoppe, så hoppede jeg bare på gulvet, når jeg ikke måtte gøre det på luftmadrassen.

Jeg er medlem af DSF (Dansk Skoliose Forening). I september holdte de en ung weekend, der var jeg med. Den blev holdt over på Fyn og jeg bor på Sjælland. Det var en lang tur, men det gik godt med at køre. Når man mødte dem snakkede vi lyn hurtig sammen, for alle forstod en og viste hvordan man havde. Det var virkelig rart, at møde andre piger som forstod en, og hvor man kunne stille spørgsmål til. Det var en rar føleles, da man selv kunne give gode råd. Det var virkelig dejlig at møde nogen som selv har Skoliose, for man har bare brug for at snakke med nogen som viste lige præcis, hvad man snakkede om. Jeg fik virkelig brug for at snakke med nogen med Skoliose efter operationen. Det var virkelig en hyggelig weekend.

Den 11/3-2016 var jeg til et års kontrol. Jeg fik taget to røntgenbilleder (et fra siden og et fra ryggen). Det gik godt, alt sad som det skulle. Nu må jeg gerne starte på boldspil igen og springgymnastik. Jeg har ikke tænkt mig at starte til springgymnastik igen, fordi sæson snart er slut og jeg er blevet glad for at gå til rytmisk gymnastik. Men jeg holder en pause fra gymnastikken for jeg skal på efterskole. (Ikke på en idrætsefterskole).

Jeg har lært min ”nye ryg” at kende i løbet af året. Det har været udfordrende, spændende, dejligt og sjovt. Selvom jeg følte at jeg stod i den mørkeste tunnel, har jeg altid husket at der er altid i lys ende.

/Trine

Du kan læse alle andre gæsteindlæg her, og du er altid velkommen til at kontakte mig på sanne.kjeldsteen@gmail.com, hvis du også gerne vil dele din historie og dine erfaringer ♥